Sjællandsgade 52, 7400 Herning

Gennemrenoveret midtbyvilla

Midtbyen er i gåafstand og parken lige om hjørnet. Her i denne store og renoverede villa i forskudte plan, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten. Villaen er istandsat med den største respekt for husets mange fine og karakteristiske detaljer. Samtidig har man formået af skabe en funktionel og moderne villa, hvor indretningen og de gennemtænkte løsninger på fornemmeste vis bliver videreført til udendørsarealerne, hvor en helt fantastisk gårdhave mod syd og øst indbyder til hygge og ophold. Gårdhaven er helt lukket og er belagt med fliser omkranset af brosten. Grunden er afskærmet af en stor bøgehæk, som året rundt sikrer, at man kan være sig selv i både gårdrum og have. Vinduerne er skiftet i 2006 og taget er fra 2008.

Dejligt køkken med lyst trægulv med gulvvarme, spiseplads, inventar fra Multiform i valnøddetræ og hvid bordplade. I køkkenet er der mange eksklusive detaljer med bl.a. ovn og kogeplade fra Gaggenau og to opvaskemaskiner fra Fisher & Paykel. Fra køkkenet er der udgang til husets nordside. Stor opholdsstue med brændeovn, sildebensparket og flot lysindfald fra de store vinduespartier fra både syd og vest. Fantastisk spisestue med sildebensparket og smukke radiatorskjulere. Derudover er der fra spisestuen trappe op til et mellemrepos, hvor der er et stort værelse med sildebensparket, som tidligere har været opdelt i to værelser. Det vil være muligt at opdele det store værelse igen. På mellemreposet er der også etableret et flot gæstetoilet med gulvvarme og flotte lyse travetingulve.
På husets 1. sal er et stort aktivitetsrum med mange anvendelsesmuligheder. Her er det bl.a. fritlagte hanebånd og ovenlysvinduer, som gør rummet lyst og imødekommende. Stort og helt fantastisk badeværelse med bruseniche og fritstående badekar samt lyse travetingulve med gulvvarme. Soveværelse med ovenlysvinduer og indgang til walk-in closet. Godt kontor.
Fra køkkenet er der nedgang til kælder med depotrum samt viktualierum. Derudover er der et godt disponibelt rum med skydeskabsarrangement samt et lyst bryggers med bord, vask og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra kælderen er der opgang til haven.
Til huset er der endvidere en dobbelt carport samt et stort aflåseligt redskabsrum med god plads til f.eks. barnevogn eller cykler.