H.C. Ørsteds Vej 28, 7400 Herning

Enestående midtbyvilla med sydvendt grund

I hjertet af Herning og og på en af midtbyens skønne sydvendte grunde finder man denne fantastiske villa på H C Ørstedsvej 28. Villaen har gennem de seneste år gennemgået en løbende istandsættelse og resultatet heraf er blevet en moderne og gennemført villa, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken kvalitet eller æstetik i de gennemførte materialevalg og detaljerede løsninger, der er truffet i forbindelse med istandsættelsen af denne villa. I 2016 var det hele stueetagen, der stod for tur og her valgte man bl.a. at opsætte et utroligt smukt køkken fra Multiform, der med sine enkle linjer og høje kvalitet komplementerer villaens oprindelige og skønne detaljer på fornemmeste vis. Villaen er omgivet af den smukkeste, sydvendte midtbyhave, hvor de gamle, høje træer nemt skaber en privat oase, så man helt uforstyrret kan nyde et skønt glas rødvin på den hyggelige og velanlagte terrasse. Der er både græsplæne og gårdhavemiljø, perfekt til sommerens hyggelige stunder.

Udvendigt er villaen blevet malet i ca. 2019 og der er et nyere matglaseret tegltag og træ-alu vinduer fra ca. 2000. Til villaen hører også en rigtig god carport, smukt udført med detaljer, som passer til den øvrige bolig. Den kan lukkes med pressening, hvis der er behov for ekstra arealer til sommerfesten eller andre festlige lejligheder. Derudover er der et tilhørende, praktisk redskabsrum i forlængelse af carporten.

INDRETNING: Det første, der byder gæster velkommen, i denne fantastiske villa, er den indbydende entre med den flot, svungne trappe til 1. sal. Materialevalgene er gennemgående og det smukke, lyse klinkegulv i entreen leder os ind i det flotte, lyse og gennemførte køkken/alrum, hvor de mørke fronter i røget eg på køkkenet komplementerer den lyse corian-bordplade på smukkeste vis. Der er installeret quooker ved vasken og gulvvarme i de lyse klinker. Fra alrummet er der gennem dobbeltdør udgang til den skønne, sydvendte terrasse. I forlængelse af alrummet og gennem den smukkeste franske dør finder man den hyggeligste stue, hvor det gedigne og meget smukke plankegulv fra Dinesen samler rummet og indbyder til mange skønne timer i godt selskab.
Villaens 1. sal er velindretttet og funktionel med et soveværelse med udgang til altan samt to gode værelser. Derudover er der et godt badeværelse med bruseniche og guvlvarme. I kælderen finder man et rigtig godt og særdeles anvendeligt rum, et badeværelse med bruseniche samt to gode bryggersrum og et viktualierum.

Med gåafstand til Hernings smukke Torv og alle midtbyens kulturelle tilbud indenfor rækkevidde er denne enestående midtbyvilla lige noget for dig.