Denne villa finder du i det attraktive "fuglekvarter" i Hernings vestlige bydel, her er 150 rigtig gode kvm., hvor tingene løbende er blevet vedligeholdt og renoveret. Bl.a. er der skiftet en del ruder i perioden 2018-2022, og så er der i 2020 lavet et flot nyt badeværelse med bruseniche og gulvarme. Til denne villa hører en god garage, en dejlig lukket gårdhave og så er der også en god græsplæne, der indbyder til leg og hygge.
INDRETNING: Allerede ved indgangen i denne fine villa føler mig sig velkommen i den dejlig lyse entre, hvor der er plads til overtøjet. I det hyggelige spisekøkken er alle lågerne blevet slebet, og så har de fået en flot hvid olie. I køkkenet er der endvidere trælaminat på gulvet og en fin spiseplads, hvor familien kan spise til hverdag. Den flotte stue er delt i to, hvor den ene stue er nedsænket med klinker på gulvet. Det er rig mulighed for at have god plads til spisebord og samtidig den hyggeligste opholdsstue i den nedsænkede stue, hvor der også er et flot lysindfald gennem de sprossede vinduer. Dejlig lyst badeværelse med bruseniche med glasbyggesten og mørkt klinkegulv med gulvvarme. Soveværelse med seks faste skabe og to værelser også med faste skabe. Derudover er et rigtig stort og godt værelse, der også kan fungere som hobbyrum, aktivitetsrum eller gæsteværelse - kun fantasien sætter grænser her. Fra det store værelse er der direkte udgang til dejlig overdækket terrasse og haven. Et dejligt praktisk bryggers med klinkegulv, vask og faste skabe.
Alt i alt en dejlig villa med fire gode værelser og lukket have i Hernings vestlige bydel.