Okkelsvej 12, Kollund, 7400 Herning

Hvis drømmen er et stort værksted/hobbyrum på ikke mindre end 247 velindrettede kvm, så er chancen der nu. I 2014 opførte nuværende ejer en stor hal på ejendommen, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for anvendelsesmulighederne. Der er højt til loftet, nogle særdeles anvendelige rum og så er der opsat 2 varmepumper i rummene. Ved værksted/hobbyrummets indgang er der lavet en stor overdækning, hvor man nemt kan holde en campingvogn eller stor trailer parkeret i tørvejr. Udover det store værksted/hobbyrum er der også en stor gul garage på 84 kvm samt en mindre garage/skur ved siden af. Grunden er dejlig stor og boligen opvarmes med pillefyr og er forsynet med vand fra boring.

INDRETNING - VILLA:
Dejligt lyst køkken med en hyggelig spisekrog. Stor vinkelstue med oprindeligt plankegulv i en del af stuen samt udgang til havestuen. Stort badeværelse med to brusenicher og delvis gulvvarme. Der har tidligere været et stort spabad i det ene brusehjørne, og herunder er der ikke etableret gulvvarme. Et godt og funktionelt bryggers med plads til vaskemaskine. Desuden er der entre og fyrrum.

På villaens 1. sal er værelserne etableret. Her er 4 gode værelser samt et toilet. Det ene af værelserne anvendes i dag som en hyggelig lille tv-stue.

Boligen og de tilhørende udbygninger er beliggende lige ud til åbne marker og der er ca. 10 km til Herning og ca. 6 km til Lind lige syd for Herning.