Nedertoften 93, Tjørring, 7400 Herning

Stor villa med plads til børnefamilien

Hvis du er på jagt efter en dejlig stor villa, hvor der er plads til at familien kan samles, hvor der er nogle rigtig gode værelser til børnene og hvor den dejlige store og sydvendte terrasse indbyder til hygge og et glas koldt rosé på en lun sommeraften, så er Nedertoften 93 i Tjørring lige noget for dig. Her er der ikke mindre end seks gode værelser, så der er rig mulighed for at samle soveværelser på villaens 1. Sal eller evt. dele det mere op, så man laver en "børneafdeling" på 1. sal med fire værelser og et badeværelse og så har man stadig soveværelse og kontor samt et badeværelse i stueplan. Til villaen hører også en stor dobbeltgarage, hvor der også er plads til at lave værksted. Tagpap på garagen er skiftet i 2015. Udvendigt er alle vinduer og døre skiftet i 2016 og indvendigt er der skiftet døre og alle lofter er hvidmalede. Villaen opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING: I villaen her er der rigtig god plads alle steder og i det hyggelige lyse køkken, hvor der er lagt en ny bordplade på, er der en god spiseplads til familien i det daglige. Lige ved siden af køkkenet finder vi villaens dejlige stue, hvor der er god plads til både spisebord og stor sofagruppe, hvor alle kan samles. For enden af stuen er der et stort vinduesparti med skydedørsparti direkte ud til at den overdækkede, sydvendte terrasse. Soveværelse med skydeskabsarrangement samt et godt værelse med nyt lyst gulv. I 2014 blev der lavet et nyt badeværelse i stueplan med gulvvarme, bruseniche med glasbyggesten og et flot håndvaskearrangement. I 2020 blev der lavet et nyt godt og praktisk bryggers med inventar fra Ikea samt et flot nyt gulv af microcement.
På villaens 1. sal finder man fire rigtig gode værelser, hvor der fra de to af værelserne er udgang til svalegangen. Derudover er der også et badeværelse med bruseniche på 1. sal.

En perfekt villa til en stor familie...