Aavænget 11B, 6933 Kibæk

Hyggeligt hus ved åen i Kibæk

På en af de gode centrale beliggenheder i Kibæk og lige ned til åen finder du denne fine villa. Her får man nogle rigtig gode kvm i den høje stueetage og derudover er der fuld kælder, hvor man kan have gode hobbyrum eller et par værelser - 31 kvm. kælder er godkendt til beboelse. I 2018 er der kommet nye træ/alu vinduer og døre i hele huset og villaen opvarmes med fjernvarme.

INDRETNING:
Hyggelig entre med indgang til et mindre køkken, der ligger i forbindelse med alrummet. Køkkenet er et ældre med funktionelt køkken og ved en renovering kunne man fjerne overskabene og få meget mere glæde af det åbne køkken/alrum. Fra alrummet er der udgang til den store overdækkede træterrasse og udsigt ned til åen. Dejlig stor stue med mange indretningsmuligheder og skydedør ud til alrummet. To værelser samt et soveværelse med faste skabe. Badeværelse med badekar og bruseniche.

KÆLDER: I kælderen er der to gode disponible rum samt et stort værksted i den gamle garage. Derudover er der flere mindre rum og viktualierum.

Til villaen hører endvidere en stor carport samt en dejlig have med skel helt ned til åen.

Ring til os allerede idag, hvis du har lyst til at komme ud og se denne villa i Kibæk.