Østerlindparken 54, Lind, 7400 Herning

Nu har du muligheden for at købe denne nyere og særdeles velkomponerede villa fra 2019, som er beliggende i attraktive Lind lige syd for Herning. Både æstetik og moderne komfort er i højsædet, og huset præsenterer sig med en ensidig taghældning og en orientering mod syd, der sikrer det skønneste lysindfald i det store og lækre køkken/alrum. Indretningen er gennnemtænkt og der er 5 gode værelser i denne villa.

INDRETNINGEN
Køkken/alrummet og stuen, er uden tvivl der, hvor I vil nyde de fleste af døgnets vågne timer, og det er ikke uden grund. Her er nemlig højt til loftet med indbyggede akustikfelter, et fantastisk lysindfald og masser af plads til at samle familie og venner. Inventaret i køkkenet er lyst og fra Tvis Køkkener og der er mulighed for at samles om køkkenøen. Det dejlige alrum og stuen er delt af en lille vægvinge, som på fornemmeste vis laver en lille afskærmning til den hyggelige stue, men bevarer stadig forbindelsen til alrummet, hvorfra der er dobbeltdør til den dejlige overdækkede terrasse. Foruden det lyse opholdsmiljø med det elegante og tidløse udtryk kan man glæde sig til at indtage hele fem gode værelser. Det ene af disse forældresoveværelset, hvortil der hører et walk-through-closet samt et lækkert badeværelse med både bruseniche og kar. De resterende fire værelser samt endnu et badeværelse ligger samlet i den anden ende af villaen. Entreen er lys og indbydende med en indbygget garderobeniche med bænk. Fra entreen er der indgang til et separat bryggers med god plads, vask og faste skabe.

Bevæg jer udenfor, eksempelvis via den dobbelte terrassedør i alrummet, og lad udearealerne imponere. Her finder man en delvist overdækket, sydvendt terrasse og en dejlig haven som er nem og overskuelig med store græsarealer. Til villaen hører endvidere en dejlig carport med troldtekt lofter og indbyggede spots samt et godt isoleret redskabsrum i enden.

Med bopæl i Lind får I alt, hvad I kunne drømme om som børnefamilie. Sikre stisystemer fører til skole og sport, og pasningstilbud for de mindste kan nås til fods i løbet af ti minutter.

I får med andre ord nøglerne til en lækker familievilla med en skøn beliggenhed.