Troldeparken 6, 7451 Sunds

Velholdt villa i børnevenligt og naturskønt område

På en lukket vej i Sunds ligger denne velindrettede og velholdte etplansvilla, som skaber skønne rammer til børnefamilien. I kan se frem til en rigtig god planløsning, og de 167 m2 byder blandt andet på to stuer, et køkken-alrum og separate værelsesafdelinger med et badeværelse i hver sektion. Dertil kommer en stor garage, og en dejlig have med en solrig terrasse.

I flytter ind i et roligt villakvarter med lækre grønne arealer og gode stisystemer. Derudover tilgodeses I af de korte afstande til hverdagens gøremål, og inden for en radius af cirka én kilometer finder I Skalmejeskolen, daginstitution, indkøb, Multicenter Sunds og busstoppested. Endelig er der blot ca. et kvarters kørsel til Herning centrum.

Hjemmet centrerer sig om det skønne køkken-alrum, som uden tvivl bliver et af familiens foretrukne samlingspunkter. Her kan I være fælles om madlavningen i køkkenet med hvide fronter og mødes rundt om spisebordet, når måltiderne serveres. Fra alrummet er der desuden udgang til terrassen, så I let kan forene inde og ude om sommeren. De to stuer i forlængelse af hinanden udgør ligeledes dejlige opholdsrum med god plads til at indrette flere sektioner, og fra den ene stue kan I tilmed træde direkte ud på terrassen. Den ene stue kan ligeledes anvendes som et værelse/kontor.

Videre venter jer en lækker forældreafdeling, hvor der fra soveværelset er adgang til et walk-in-closet og et pænt badeværelse med en muret bruseniche. Hertil kommer en afdeling med to værelser, et badeværelse med brus samt bryggerset,

Når vejret er godt, kan I rykke udenfor i haven med plads til, at børnene kan lege, og så indbyder terrassen mod syd til afslapning og hyggelige grillaftener om sommeren.