logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Agerskovvej 3, Hammerum, 7400 Herning

Charmerende villa med sjæl og hygge

Charmerende og hyggelig byvilla med flotte detaljer, skønne opholdsrum, hyggelig stue med brændeovn og en spændende planløsning, som giver oceaner af muligheder for hele familien.

På Agerskovvej 3 i Hammerum finder man denne særdeles charmerende villa fra 1921, der med sin klassiske arkitektur, røde mursten, smukke tegltag og fine detaljer fremstår med masser af karakter og personlighed. Villaen rummer 154 kvm bolig samt en særdeles god kælder på 60 kvm. Ejendommen er beliggende på en 664 kvm stor grund og villaen byder på en spændende kombination af klassisk charme og moderne indretning.

Allerede ved ankomsten fornemmer man villaens særlige atmosfære med den flotte udvendige trappe, det karakteristiske indgangsparti og de smukke hvide vinduespartier, der står i elegant kontrast til de røde mursten.

Indenfor møder man, en dejlig entré med direkte adgang til hjerterummet i villaen. Et flot lyst og indbydende køkken med hvide elementer samt en dejlig stor køkkenø med plads til både hygge samt god arbejdsplads. Køkkenet ligger i åben forbindelse med en dejlig spisestue, hvor de store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære. Her er der god plads til både hverdagens aktiviteter og hyggelige stunder med familie og venner.

Fra køkkenet er der enkelte trapper ned til en dejlig opholdsstue med brændeovn. De lyse vægge i stuen, det hvidmalede træloft og de mange vinduer skaber tilsammen en lys og indbydende ramme om opholdsstuen. Fra stuen er der desuden direkte udgang til den overdækkede terrasse, som giver mulighed for at nyde udelivet i læ og tørvejr.

I stueplan finder I endvidere et værelse samt et badeværelse, hvilket giver en fleksibel indretning med mulighed for eksempelvis soveværelse eller teenagerværelse i stueplan. Fra dette værelse er der udgang til den overdækkede terrasse. 

På villaens 1. sal findes yderligere to gode værelser samt repos og toilet. Her er der fine muligheder for at indrette en separat afdeling til børnene eller skabe sin helt egen forældreafdeling. Mulighederne er store.

Kælderen på 60 kvm giver ejendommen ekstra anvendelsesmuligheder og indeholder blandt andet badeværelse, vaskerum samt to gode og anvendelige disponible rum, der kan benyttes til multirum eller hobbyrum.

Udendørs venter en dejlig grund med plads til både afslapning og udeliv. Den overdækkede terrasse fungerer som en naturlig forlængelse af boligens opholdsrum, og haven giver mulighed for at skabe hyggelige kroge og nyde de lune sommerdage. Til ejendommen hører desuden en rummelig carport med tilhørende udhus, der giver gode muligheder for parkering og opbevaring.

Beliggenheden i Hammerum giver en god kombination af et hyggeligt nærmiljø og på en dejlig lukket villavej. Her bor I med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, ligesom der er gode forbindelser til Herning og det omkringliggende område.

Agerskovvej 3 er en villa med sjæl og charme, hvor den klassiske arkitektur, de dejlige opholdsrum og de mange anvendelsesmuligheder tilsammen skaber en helt særlig ejendom, der absolut fortjener et besøg.

Økonomi
Pris
1.695.000 kr.
Udbetaling
85.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
9.560 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
7.662 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.630 kr.
Heidi Thoustrup Poulsen
Indehaver - Ejendomsmægler & Valuar MDE

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige bolig i Herning og omegn

Hvis du leder efter et godt køb i Herning og omegn, er du velkommen til at tage fat i os.
Vi har en del boliger til salg som skuffesager, og har du et specielt ønske så kontakt os på tlf. 52397669. Vi er klar ved telefonen.