






Lykkesvej 43, 7400 Herning
Flot istandsat byvilla med sydvendt have og skøn beliggenhed
Velkommen til en gennemført og smagfuldt istandsat byvilla, hvor klassisk charme møder moderne komfort. Villaen ligger på en hyggelig, lukket vej, og den fine, lille park Vestre anlæg ligger nærmest som en forlængelse af ejendommen. Du får masser af gode indkøbsmuligheder tæt på adressen, og på kun 4 min. på cykel når du Herning St., der har fine forbindelser ud af byen. I Herning Centrum finder du spisesteder, Biblioteket, Kongrescentret, DGI Huset og biografen som indslag til familieudflugten - for bare at nævne nogle af de tilbud dig og familien har indenfor rækkevidde. Der er skoler, dagtilbud og gymnasium i Herning, så alle aldre kan imødekommes. Her får I en bolig med en fantastisk atmosfære, en dejlig lukket have og solrige uderum, der indbyder til afslapning året rundt.
Ejendommen er opført i 1923, tilbygget 2015 i alle 3 etager og omfattende moderniseret i 2019/2020 med fokus på kvalitet og funktionalitet. Boligen fremstår med hvidmalet facade og elegant sort højglans betontag, mens gulvvarme på alle etager og ventilationsanlæg med varmegenvinding sikrer et behageligt indeklima. Desuden er der toiletforhold på alle 3 etager.
Haven er et kapitel for sig med skøn sydvendt orientering, hyggelig pavillon, bålplads samt to fantastiske terrasser – én i stueplan og én ved underetagen – som skaber perfekte rammer for både hverdagsliv og hyggelige sammenkomster. Til ejendommen hører desuden carport med stort redskabsrum.
Indretning
Fra den hyggelige entré med sort skiffergulv bydes I velkommen til et hjem med stilrene materialevalg og en indbydende atmosfære. Her er et pænt gæstetoilet med moderne håndvaskearrangement.
Boligens naturlige samlingspunkt er det elegante køkken fra Kvik med massiv bordplade, barplads og god skabsplads. Køkkenet har adgang til den hyggelige spisestue og ligger i åben forbindelse med den lyse opholdsstue, hvor de store vinduespartier giver et skønt lysindfald. Herfra er der direkte udgang til den store sydvendte terrasse med trappe ned til haven.
På 1. sal finder I et imponerende stort soveværelse samt et rummeligt børneværelse med praktisk skydeskabsvæg. Et lyst repos forbinder rummene, og overalt er der flotte lyse trægulve. Et stort og indbydende badeværelse fuldender etagen med skiffergulv, badekar, bruseniche og stilfuldt håndvaskearrangement.
Kælderen er særdeles anvendelig og udført i en kvalitet, der giver et væld af muligheder. Her er repos, et stort multirum eller motionsrum, et flot badeværelse med bruseniche og sort skiffergulv samt et rummeligt bryggers med vaskearrangement, bordplads, skydeskabe og direkte udgang til haven. Lækkert stort vinrum, som kan anvendes til mange andre formål. Endvidere finder man et stort disponibelt rum med lyse trægulve og direkte adgang til den imponerende sydvendte terrasse og den hyggelige have. En lækker tør og anvendelig kælder.
Her får I en indflytningsklar byvilla, hvor beliggenhed, kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed. En bolig, der skal opleves – den er uden tvivl et besøg værd.
