logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Stengårdsvej 11, Sejs-Svejbæk, 8600 Silkeborg

Eksklusiv arkitekttegnet liebhaver villa

Liebhaveri med den smukkeste beliggenhed.

Eksklusiv udsigtsvilla i første række til naturen og Silkeborgsøerne. 
På en helt særlig og ugeneret beliggenhed ved Silkeborgsøerne finder man denne arkitekttegnede udsigtsvilla, hvor moderne arkitektur, gennemtænkte løsninger og en enestående udsigt går op i en højere enhed. Ejendommen er opført i 2016 og byder på hele 284 m² bolig på en imponerende 7.447 m² stor grund, heraf 2.174 m² vej.

Allerede ved ankomsten fornemmer man, at der er tale om en ejendom ud over det sædvanlige. Den stilrene, hvide facade og de rene arkitektoniske linjer danner en elegant ramme om boligen, mens den store grund åbner sig mod søen og skaber en sjælden følelse af luft, ro og privatliv. Fra huset fører en smuk sti gennem haven helt ned til vandet og den private bade-/bådbro.

Indenfor bydes man velkommen i en imponerende hall, hvorfra trappen leder videre til boligens naturlige samlingspunkt – det eksklusive køkken/alrum. Her er der virkelig kræset for både funktion og æstetik. Det stilrene HTH-køkken med hvide fronter byder på god arbejdsplads, masser af skabsplads og separat viktualierum. De store vinduespartier sørger samtidig for et fantastisk lysindfald og en panoramaudsigt over haven og Silkeborgsøerne. Fra alrummet er der udgang til en helt fantastik overdækket træterrasse med IPE brædder. Hele terrassen er hævet, så man har den imponerende udsigt over store dele af søen.

Fra alrummet finder man en elegant New Yorker-væg, som skaber en let og moderne opdeling mod kontorområdet uden at tage noget fra rummets åbenhed og lys. Fra køkken/alrummet er der desuden adgang gennem en smuk New Yorker-dør til den store opholdsstue. Her skaber gaspejsen en varm og eksklusiv stemning, mens de store glaspartier trækker naturen og udsigten helt ind i rummet. Det er et opholdsrum, der indbyder til både afslapning og selskabelighed – året rundt.
Boligens separate forældreafdeling er indrettet som sin egen private suite med stort soveværelse med faste skabe, en særdeles rummelig walk-in-garderobe samt direkte adgang til et flot badeværelse. Badeværelset er udført med lyse klinker og byder på elegant håndvaskearrangement, stor bruseniche samt badekar.
Børneafdelingen rummer tre gode og rummelige værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til terrassen og den smukke udsigt. Hertil kommer afdelingens eget stilrene badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche og lyse klinker.

Praktikken er ligeledes tænkt ind på fornem vis. Bryggerset er indrettet med bordplads, vask og faste skabe og har direkte forbindelse til den store integrerede garage, så dagligdagen fungerer nemt i al slags vejr.

En underetage med plads til både arbejde, træning og forkælelse.
Underetagen tilfører ejendommen endnu en dimension og er indrettet med en række særdeles anvendelige rum. Her findes endnu et flot badeværelse med lyse klinker og håndvaskearrangement samt et stort og funktionelt vaskerum med vaskesøjle og god plads til både tørring og strygning.
Herudover får man et kontor med indgang udefra og konferencerum, som nu anvendes til fitnessrum. Endvidere finder man et stort multirum med bar, som skaber perfekte rammer om hyggelige aftener med familie og venner. Som en ekstra detalje er der indrettet et elegant vinrum, der understreger boligens eksklusive karakter.
En fordelingsgang med masser af faste skabe giver fremragende opbevaringsmuligheder, og dertil kommer stort depotrum samt teknikrum.

En beliggenhed, der skal opleves.

Det er dog samspillet mellem huset, grunden og vandet, der for alvor gør denne ejendom unik. Den store plæne, som har eget vandingsanlæg, strækker sig fra villaen ned mod søen, og fra de hævede terrasser omkring huset er der et fantastisk view over landskabet og vandet. Her kan morgenkaffen nydes i fred og ro, mens aftenerne kan tilbringes på terrassen med udsigten som kulisse.

Den ugenerede placering, de store udearealer og den direkte forbindelse til Silkeborgsøerne skaber en sjælden kombination af privatliv, natur og eksklusivitet.
En gennemført villa for den kvalitetsbevidste køber, der drømmer om moderne arkitektur, masser af plads og ikke mindst en udsigt og beliggenhed ved Silkeborgsøerne, som kun de færreste ejendomme kan tilbyde.

Økonomi
Pris
23.500.000 kr.
Udbetaling
1.175.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
129.031 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
103.377 kr.
Ejerudgifter pr. md.
15.794 kr.
Heidi Thoustrup Poulsen
Indehaver - Ejendomsmægler & Valuar MDE

Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige bolig i Herning og omegn

Hvis du leder efter et godt køb i Herning og omegn, er du velkommen til at tage fat i os.
Vi har en del boliger til salg som skuffesager, og har du et specielt ønske så kontakt os på tlf. 52397669. Vi er klar ved telefonen.