Ørnevej 8, 7400 Herning

Villa i det attraktive "Fuglekvarter"

Nu har du muligheden for at komme til at bo i Hernings vestlige bydel - i en dejlig villa lige her på Ørnevej. Villaen har den dejligste lukkede have omkranset af smukke høje træer. Derudover er der en rigtig god garage med mindre værksted/udhus til god opbevaring. Villaen opvarmes med fjernvarme, og så er der i 2012 etableret solceller på taget.

INDRETNING:
Villaen her er velindrettet og på i alt 144 kvm. I 2004 er der lavet et dejligt og funktionelt køkken, hvor man har en rigtig god "hverdags-spiseplads". Derudover er der en dejlig stor vinkelstue, hvor der i 2012 er lagt nyt gulv. Her i stuen er der masser er plads til gæster ved spisebordet, og i den hyggelige opholdsafdeling, kan man nyde flammernes knitren foran brændeovnen. Fra stuen er der også udgang til en flisebelagt terrasse. Badeværelset er pænt og lyst med en dejlig stor bruseniche. Soveværelset er stort med walk-in værelse ved indgangen. Derudover er der to gode værelser, hvor det ene i dag er indrettet som en TV-stue. Denne stue har oprindeligt været 2 værelser. Bryggerset er med vask, og herfra er der udgang til den hyggeligste morgenterrasse, hvor kaffen kan nydes.

En dejlig villa i et skønt område.

Ring til os, hvis du har lyst til at se denne villa - vi er klar til at fremvise.