Nørretorp 156, Gjellerup, 7400 Herning

Søger du en bolig i Gjellerup med plads til hele familien i et roligt villakvarter, tæt på skolen, så har du nu muligheden på Nørretorp 156. Villaen har med sine 198 kvm. bolig og ca. 1.034 kvm. grund plads til hele familien, både ude og inde. I 2021-22 fik villaen en større tur indvendigt hvor der blev åbnet op i alrummet samt etableret et nyt badeværelse i stueplan samt nyt gulv i det meste af stueplan. Derudover blev badeværelset på 1. salg istandsat og man etablerede et ekstra værelse på 1. sal, så man i dag har to lækre badeværelser og 5 værelser. Der er gulvvarme i hele stueplan samt på badeværelset på 1 sal. 

Den dejlige store have indbyder til leg og aktiviteter for hele familien, og så kan sommeren nydes på den hyggelig overdækkede terrasse. Endvidere er der en god garage. 

INDRETNING: Den pæne og lyse entre byder dig velkommen. Herfra er der adgang til et flot badeværelse med de flotteste fliser i bruseniche samt et håndvaskearrangement. Et godt værelse med faste skabe. Fra entreen er der også adgang til husets hjerte nemlig det store køkken/alrum med åben til en hyggelig pejsestue. Alrummet er blevet åbnet op så det i dag er et dejligt lyst rum, med plads til hele familien. Pænt lyst køkken med hvide fronter samt træbordplade. Hyggelig pejsestue med åben pejs og udgang til den overdækkede terrasse. Godt og praktisk bryggers. 

1.SAL: Via en god trappe kan man bevæge sig på villaens 1. sal. Her har man 2 værelser hvor det ene har faste skabe, samt et godt soveværelse med faste skabe. Derudover er der et dejligt stort værelse/stue/multirum, ja mulighederne er mange i dette rum og kun fantasien sætter grænser. Fra multirummet er der udgang til en dejlig overdækkede terrasse hvor man har et skønt kig til haven. Flot badeværelse med de samme flotte fliser i brusenichen, gulvvarme, håndvaskearrangement og badekar. 

Denne villa har så meget at byde på, så book en fremvisning allerede i dag.