Holstebrovej 10, 7400 Herning

Centralt beliggende villa i Herning - og så er denne villa lige til at flytte ind i. Villaen er løbende blevet istandsat med bl.a. ståltag fra 2011 og træ-/aluvinduer fra 2013, og derudover er der nogle rigtig gode og anvendelige kvm. i denne bolig, da kælderen er i særdeles god stand, og en del af kælderen er registreret som beboelse. Til villaen hører endvidere en dejlig, lukket have med en skøn terrasse samt en carport. Derudover er alle midtbyens faciliteter inden for rækkevidde på ganske få minutter.

INDRETNING:
Fantastisk køkken/alrum med et lækkert køkken med spots i loftet, sorte fronter og en hvid bordplade. Fra køkkenet er der åbent til alrummet, hvor der er god plads og direkte udgang med trappe til haven. Stuen er hyggelig med trægulv og i åben forbindelse med alrummet. Det betyder også rent indretningsmæssigt, at det er muligt at bruge alrum og stue i forlængelse af hinanden, hvis der skal dækkes op til fest eller en hyggelig aften med gode venner. To gode værelser/soverum. Badeværelse med brusehjørne, pænt håndvaskearrangement samt klinkegulv med gulvvarme. Pæn entre med flot gulv og nedgang til kælderen.

KÆLDER:
Tre særdeles anvendelige disponible rum. Dejlig stort badeværelse med gulvvarme, bruseniche og flot, sort håndvaskearrangement. Rigtig godt bryggers med mørke klinker på gulvet, god bordplads og skabsplads samt plads til vaskemaskine og tørretumbler i højden.

Her er virkelig en rigtig dejlig og indflytningsklar villa.