Lundvej 23 og 25, Lund, 7400 Herning

Liebhaverejendom i attraktive Lund - med dobbelt grund og mark lige ved ejendommen.

I attraktive Lund ved Gjellerup finder du denne ekstraordinære liebhaverbolig, der udover at have knap 3,9 ha jord beliggende lige ved ejendommen også kan tilbyde køber nogle rigtig gode og velvedligeholdte udbygninger, der er anvendelige til rigtig mange formål, hvis man kunne bruge et rigtig godt værksted, nogle særdeles anvendelige og opvarmede rum eller en stor garage til biler, campingvogn eller andre fritidsinteresser. Stuehuset til ejendommen har i løbet af perioden 2017-2021 gennemgået en omfattende renovering og modernisering, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken kvalitet eller æstetik. Alt er gennemført til mindste detalje.

Ejendommen er også rent energimæssigt en gevinst for de kommende ejere. Opvarmningen foregår med jordvarme og på den tilstødende mark umiddelbart vest for ejendommen er ca. 1000 m. jordvarmeslanger nedlagt i 2011. Der er gulvvarme i en del af stuehuset og derudover er der i 2013 opsat solcelleanlæg på ejendommen som sammen med jordvarmen sikre en miljøvenlig og økonomisk fordelagtigt opvarmning af ejendommen.

INDRETNING STUEHUS:
Husets hjerte er uden tvivl det store, lyse køkken/alrum, hvor de flot sprossede vinduespartier trækker det skønneste lys ind i rummet og samtidig giver et enestående kig ud over den store, grønne have. Inventaret i køkkenet er fra JKE Design, hvor lyse fronter og den flotteste granitbordplade er de bærende elementer. Fra alrummet er der udgang den store sydvendte terrasse samt indgang til et rigtig godt depot/viktualierum, hvor en del af de tekniske installationer er samlet. Dejlig, stor stue, hvorfra der også er udgang til den sydvendte terrasse og samtidig mulighed for at nyde det flotte grønne kig til haven gennem det store vinduesparti i enden af stuen. Skønt soveværelse med dobbelt dør til terrassen, flot lyst gulv og indgang til et stort garderoberum med faste skabe, Herfra er der direkte indgang til et lækkert badeværelse med kar, bruseniche, håndklædetørrer og bidettoilet. Håndvaskearrangementet med flot granitbordplade på badeværelset er fra KVIK køkken. To gode værelser. Indbydende entre samt stort gæstetoilet.
Ejendommens 1. sal er etableret i 2016 og her er det kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsen. Der kan laves den hyggeligste TV-stue, hvor udsigten ind over Herning er enestående gennem det store vinduesparti der pryder hele gavlen. Loftet er beklædt med troldtekt og ført til kip, så man kan se hanebåndene. Derudover er der på 1. salen etableret et godt værelse samt et badeværelse med bruseniche, gulvvarme og håndklædetørrer.

INDRETNING UDBYGNINGER:
Ejendommens stuehus og udbygninger er bundet sammen af en god stor carport, hvorfra der indgang til en garage, der i dag anvendes som depot og cykelparkering. Et rigtig godt, stort bryggers med vask og god skabsplads. Et stort disponiebelt rum med rigtig god loftshøjde og plads til opbevaring. Et fantastisk værksted/hobbyrum med flot kig til gårdspladsen gennem de nye flotte vinduer. Et mindre hobbyrum samt et stort maskinhus med støbt gulv og ikke mindre end 4 porte - denne ene ekstra høj, så det er muligt at få bl.a. campingvogn ind.

Hvis din boligdrøm indholder et lækkert og indflytningsklart stuehus, gode og særdeles anvendelige udbygninger samt ca. 3,9 ha grund lige rundt om ejendommen, så er det Lundvej 23, du skal kigge nærmere på. De skønne lyse rum med kig til de flotte mørke spær indenfor og de skønne grønne arealer udenfor omfavner familien og gør Lundvej 23 til et varmt og indbydende hjem. Den nye Lindbjerg skole er klar til at tage imod børnene og der er oplyst cykelsti til både Herning og Gjellerup tæt på ejendommen. Indkøbsmuligheder i både Herning og Gjellerup kan nemt nåes indenfor ganske få minutter.

Ring til os allerede i dag, hvis du har lyst til at komme ud og se denne enestående ejendom i Lund.